Der skal være plads til undren
Med hvilken autoritet kan vi dømme om Gud lever op til at være algod, almægtig og alvidende? Hvordan kan vi dømme om lidelse er nødvendig/retfærdig? Vores begrænsede erkendelsesmuligheder kommer altid til at forme vores vurdering og det bliver derfor en dom på begrænset grundlag.
Anerkender man ikke objektiv moral, så er man samtidig nødt til at acceptere at de mest grusomme begivenheder i historien, ikke er forkerte i sig selv, men derimod blot noget, som man personligt ikke bryder sig om. Der er meget få mennesker, der, hvis de er ærlige, vil sidestille den moralske status af folkemord, med deres mening om smagen af broccoli, men uden objektiv moral, så er begge dele blot en subjektiv holdning, som vi ikke har basis for at rangordne på anden vis end via personlig præference.
Giv folk en folder og lad lidelsesproblemet stå uberørt, synes at være svaret, hvis man leder efter ressourcer til at navigere i de kritikpunkter, der oftest bliver bragt op af ikke-troende.