Neurotiske mennesker vil have en tilbøjelighed til at mærke bekymringerne tungere og mere altomfavnende end folk, der er mindre neurotiske. Dvs. At de hverdagsbekymringer der måtte fylde, vil opleves som mere truende og vigtige end hos en partner, der er mindre neurotisk. At forsøge at presse sin partner til at bekymre sig på samme niveau som en selv, hvis vedkommende er mindre neurotisk, vil svare til at forsøge at tvinge en elefant til at klatre i træer. Det kommer ikke til at lykkes tilfredsstillende og, for mig at se, er det udelukkende en opskrift på en miserabel sameksistens.