Når noget bare er forkert…
Langt de fleste mennesker tænker i det daglige ikke meget over hvor vi har moral fra. Det er lidt bare noget vi har. Hvis man presser lidt på, så vil mange nok også medgive at der jo nok er noget om at der er værdier med, som stammer fra de sidste 1000 års kristne tradition. Der er dog ikke mange, der tænker over de filosofiske konsekvenser på moralbegrebet, som et ateistisk livssyn medfører: Uden en intentionel skaber, så er moral blot et produkt af, hvad der er mest givtigt for den enkeltes overlevelse. En ateist kan derfor ikke have moral, men kun præferencer!
Indvendingen mod de ”dogmatiske teister” skriver næsten sig selv: ”Hvad bilder du dig ind at påstå at jeg ikke kan opføre mig moralsk, fordi jeg ikke tror på en gud? Sekulære mennesker er faktisk langt mere moralske end snæversynede kristne som dig!”
Spørgsmålet er ikke om du kan opføre dig moralsk uden at tro på Gud, men derimod om du kan opføre dig moralsk uden Gud. Det er altså et spørgsmål om fundament for moralen og ikke om moral i praksis.
Selvfølgelig kan en ateist opføre sig moralsk og sagtens være i stand til at genkende handlinger, der bare er forkerte i sig selv. Enhver (i hvert fald med minimale undtagelser) vil f.eks. anerkende at tortur af spædbørn er ondt, punktum! Selv den mest dedikerede relativist får svært ved at omgå den sandhed, hvis de skal være tro mod deres egne overbevisninger.
Og det er netop pointen: Der er handlinger, der bare er forkerte i sig selv, hvilket betyder at der er en rigtig måde tingene bør foregå på.
Hvis jeg bygger en kasse, så er der en rigtig måde, som den kan fungere på (låget kan åbnes, kassen holder på indholdet osv.) og en forkert måde den kan fungere på (låget sidder fast, indholdet falder ud osv.).
For at noget kan have rigtig funktionalitet og forkert funktionalitet kræver det at der er intention med dét noget. Der skal altså være et formål med kassen, som vi kan måle dens rigtighed og forkerthed op imod. Den intention med noget, kræver at det (f.eks. kassen) er skabt af en bevidst skaber, for ellers ville der jo ikke være nogen til at bestemme intentionen. Hvis kassen bare var opstået ud af evolutionære processer, så ville den ikke have rigtige og forkerte funktioner, men derimod blot brugbare funktioner, altså funktioner, der har medvirket til dens nuværende udformning og fortsatte eksistens.
Argumentet
Dette er essensen af det moralske argument for Guds eksistens:
- Hvis Gud ikke eksisterer, så findes der ikke objektive moralske værdier og pligter.
- Der findes objektive moralske værdier og pligter
- Derfor eksisterer Gud.
Argumentet er logisk kohærent, hvilket vil sige at hvis de to præmisser er sande, så følger konklusionen logisk deraf. Et forsøg på indvendinger mod argumentet vil altså enten angribe den første eller den anden præmis.
Anden præmis er der ikke mange mennesker, der er villige til at give køb på og anfægtes Guds eksistens af lidelsesproblemet, så medgiver ateisten samtidig at vedkommende genkender objektiv moral, eftersom det er den, som vedkommende forsøger at stille Gud til regnskab for. Anerkender man ikke objektiv moral, så er man samtidig nødt til at acceptere at de mest grusomme begivenheder i historien, ikke er forkerte i sig selv, men derimod blot noget, som man personligt ikke bryder sig om. Der er meget få mennesker, der, hvis de er ærlige, vil sidestille den moralske status af folkemord, med deres mening om smagen af broccoli, men uden objektiv moral, så er begge dele blot en subjektiv holdning, som vi ikke har basis for at rangordne på anden vis end via personlig præference.
Den ateistiske filosof, Michael Ruse, kalder moral en følelse, der lader som om den ikke er en. Han accepterer at moral, ud fra hans evolutionistiske perspektiv, er subjektiv, men for at den overhovedet er brugbar, så lever man i illusionen om at den er objektiv. Problemet med det er at du nu er opmærksom på det og det derfor ville kræve kognitiv dissonans at agere som om noget er objektivt moralsk, hvis det faktisk ikke er tilfældet. Valget står derfor mellem intellektuel integritet eller moralsk integritet.
Objektive moralske værdier og forpligtelser
Den første præmis er den, der traditionelt stejles mest over. Det er eksemplet med kassen: Uden en skabelsesintention er der ikke nogen korrekt funktion. Indvendingen er så baseret på den intuitive moral (som faktisk understøtter præmis nummer 2), men en sekulær forståelse af moral kan ikke forsvares rationelt:
Fra et kristent perspektiv er mennesket skabt til at herske over dyrene og jorden. (1. Mos. 1, 26-28) Vi har derfor et specielt ansvar overfor planeten og de laverestående skabninger, som forklarer den moralske forpligtigelse til at kære sig om miljøet og om dyrenes velfærd.
Fra et sekulært perspektiv er vi produktet af ’den stærkeste overlever’ og enhver moralsk overbevisning, må derfor også blot være til for at maksimere vores muligheder for reproduktion. Fordi evolutionære processer er baseret på tilfældige mutationer, så ville vi, alt andet lige, have et komplet andet moralsæt, såfremt vi startede den evolutionære proces forfra, hvorfor det ikke giver mening at tale om at noget kan være ’forkert i sig selv’; det er udelukkende forkert fordi vi opfatter det sådan og dét hjælper os med at formere os.
Moralske pligter er de ting, som vi bør gøre. Vi bør hjælpe andre, vi bør være hæderlige osv. Uden Gud, så bør vi ikke noget som helst: De moralske forpligtelser kommer af vores særstatus, som jordens- og dyrenes vogtere. Hvis vi blot er endnu et dyr, så er der intet der foreskriver at vi bør handle på en speciel måde overfor de andre dyr. Vi anerkender f.eks. ikke at løver har moralske forpligtelser. Hvorfor skulle vi, som mennesker, så have moralske forpligtelser? Hvis modsvaret er at vi er mere intelligente end de andre dyr, så forklarer det ikke hvorfor vi er de eneste dyr, der har disse forpligtelser. Hvorfor har dyr, der er mere intelligente end andre dyr, ikke forpligtelser overfor de mindre intelligente dyr? Hvis der er et vist intelligensniveau, der fordrer forpligtelser, så bliver spørgsmålet hvem, der har fastsat dét niveau og hvorfor. Hvis barren for acceptabel adfærd udelukkende er selvmaksimeringsfremmende, så er der ikke tale om moralske forpligtelser, men derimod brugbar, manipulativ adfærd. Konsekvensen af det ateistiske verdenssyn er at der ikke findes objektive moralske forpligtelser og udelukkende subjektive moralske værdier, hvorfor præmissen, ’Hvis Gud ikke eksisterer, så findes der ikke objektive moralske værdier og pligter’, må være sand. Og hvis begge præmisser er sande, så er konklusionen også nødt til at være det.
Når man er opmærksom på det moralske argument, så er det iøjnefaldende, hvor mange mennesker, der lever med moral som om Gud eksisterer, men som ville benægte Guds eksistens, hvis de blev spurgt. Jeg finder det finurligt at Guds eksistens er tydelig i de ting, som vi tager for givet i dagligdagen, som f.eks. moral, logik og eksistens, ingen af hvilke vi har nogen som helst basis for at kunne regne med, ud fra et ateistisk verdenssyn.
Litteratur
Craig, William Lane – On Guard, David C Cook, 2010 – s. 127-144