Ordet ‘bibeltro’ dukker op mange gange, hvis man begynder at dykke ned i de teologiske bøger, hvis primære målgruppe bevæger sig i de danske missionskredse. Umiddelbart lyder det jo meget tilforladeligt: ’Tro mod Bibelen, forstået som Guds ord til mennesker’, men hvad betyder det helt konkret, hvordan bruges det og hvordan sondrer man imellem bibeltro og bibel-utro?
Den store sondring er mellem opfattelsen af Bibelen, som Guds ord til mennesker eller som menneskers ord om Gud. Denne distinktion værdilader nemlig Bibelens ord: Hvis det er menneskers ord om Gud, så er den potentielt lige så fejlbarlig, som alle andre menneskelige værker – Hvis det er Guds ord til mennesket, så er det den ufejlbarlige sandhed, der her er nedskrevet. Men hvad betyder det så?
Det progressive bibelsyn
Menneskers ord om Gud vil være nedskrevet i en kulturel, tidslig kontekst, som vil gå igen i ordene. Der vil være restriktioner og anvisninger – love og befalinger, der hører til i en anden kultur eller tid og som derfor ikke ”gælder” for os i dag, i lille Danmark. Hvis det er menneskers ord om Gud, så kan andre mennesker (dem der læser) frit vælge og vrage i ordene for at finde deres individuelle mening i ordene, eftersom de mennesker, der har nedskrevet dem, ikke har haft bedre forudsætninger (måske endda værre?) for at vurdere hvad, der i virkeligheden er godt for mennesket eller ej.
Dette perspektiv hviler meget på en progressiv tanke om kontinuerlig social udvikling, der forudindtager at vi i dag er mere ”civiliserede” end nogensinde før. Alt progresserer mod det bedre og derfor gør den sociale forståelse, etikken og kulturen også. Problemet med denne antagelse er bare at der ikke er nogen håndgribelig evidens for den, for hvordan måler man det? Hvor langt frem skal vi se konsekvenserne af vores kulturelle- og sociale politikker for at kunne vurdere om det er positivt eller negativt? Et tilsyneladende positiv t resultat af en implementeret politik kan jo på langt sigt vise sig at være katastrofal for menneskeheden. Vores forudsætninger for at vurdere den slags er tilnærmelsesvis ikke-eksisterende! Det bedste bud er at lære af historien – se hvordan tingenes gang har været før og derved forsøge at lave små rettelser, vel vidende at der er masser af mulighed for at vi gør tingene meget værre end de har været, fremfor meget bedre.
Med det i tankerne, så kan man se på Bibelen, som tusinder af års erfaringer, der er nedskrevet og overleveret fordi det er de ting, der virker. Hvis vi går ud fra at vores forfædre var kompetente (og det er svært at argumentere for andet, eftersom de overlevede og videreførte deres slægter under langt sværere kår end vi kan forstå i dag), så må vi også regne med at det, som er blevet prioriteret til overlevering, er det bedst mulige, i deres kompetente optik. Med det i tankerne, så er menneskers ord om Gud stadig så værdifulde at vi ikke kan tåle at tilsidesætte noget som helst, uden at risikere at kompromittere resultatet. Med andre ord: Hvis vi ønsker de bedste forudsætninger for at lykkes i livet, så kan vi ikke tillade os at forkaste Bibelen, eftersom den er det redskab, som vores samfund, vores kultur og vores fremgang, står på skuldrene af.
Det Bibeltro™ bibelsyn
Guds ord til mennesket vil være givet af skaberen og derfor lige præcis som det skal være. Som Paulus siger det:
“Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.” (2. Tim. 3,16-17)
Hvis Bibelen er Guds ord til mennesket, kan man godt bruge Bibelen til at verificere Bibelens autoritet, ud fra hvad Bibelen siger om Bibelen. Modsat så kan man affeje det Bibelen siger om Bibelen, hvis den blot er menneskers ord om Gud. Uanset hvad, så bliver det en ”prædiken for koret” – en tale, hvis målgruppe kun er dem, som allerede er enige i konklusionen.
Men at Bibelen er Guds sande ord, kan betyde mange ting, så hvad er egentlig den Bibeltro™ tilgang til Bibelen? Børge Beck formulerer det således:
”Bibelens bogstavelige fortolkning kvalificeres af de grammatiske regler, der gælder for al normal kommunikation og kan lidt forenklet illustreres med færdselsreglerne, hvor man konsekvent kører i højre side af vejen og kun undtagelsesvis kører over i den modsatte vejbane for at komme uden om en forhindring.
I den bogstavelige fortolkning af Bibelen læser man konsekvent Bibelen bogstaveligt, dvs. ”lige-ud-ad-landevejen”, med mindre man møder et ord eller et begreb i teksten, der kræver en anden fortolkning i betydningen figurativ.”[i]
Lidt kritisk kan man opsummere det: Læs Bibelen bogstaveligt, medmindre du vurderer at det skal være billedligt. For der er jo ikke andre til at lave den vurdering, når man læser selv? God kristen ydmyghed har derfor potentialet til at få folk, der søger at være Bibeltro™, til at vælge at læse Bibelen over-bogstaveligt, så selv passager, der ikke giver mening i en bogstavelig forståelse, nødtvungent skal forstås bogstaveligt, for at man er en god kristen.
Så kan de Bibeltro™ teologer skrive side op og side ned om ad hoc-løsninger og mentale krumspring, der får disse overbogstavelige tolkninger til at hænge sammen med det skaberværk, som vi alle sammen lever i. Bogstaveligheden selv tages for givet, som den rigtige tilgang, uden hvilken du nærmest er garanteret at få vranglære ud af din bibellæsning.
Den bogstavelige fortolkning bliver på den måde næsten vigtigere end skriften selv, for uden den Bibeltro™ rettesnor, så er du jo ikke i stand til at læse korrekt i Bibelen. I Luthersk forstand bliver autoritetsrækken så: Bogstavelighed – Bibel – Tradition! Ud med Sola Scriptura og ind med bogstavelighedsbrillerne.
Hvad kræver en anden fortolkning?
Et andet problem med den personlige vurdering er at det jeg opfatter som krævende en anden fortolkning, kan være meget forskelligt fra hvad en anden mener kræver en anden fortolkning. Hvordan skelner vi mellem dét, som kræver en anden fortolkning, og dét, som skal forstås bogstaveligt, uden at lægge vores personlige erfaringer, viden og rationalitet til grund for vurderingen og dermed sætte en anden autoritet højere end Bibelen selv?
Teknisk set er der tre ”aktører” i denne hermeneutik: Bibelen, læseren og skaberværket. Den Bibeltro™ tilgang er at hvis noget ikke stemmer overens, så er det skaberværket, som vi ikke forstår, hvilket er meget forståeligt, når nu den bogstavelige, Bibeltro™ tilgang er ufejlbarlig. Det er så at sige nogle andre, som den er gal med, eller endda en konspiration, hvis nogle videnskabsfolk efter bedste overbevisning når frem til at Jorden er betydeligt ældre end den samlede sum af oplyste aldre på de gamle patriarker i GT. Der er ikke meget tilovers for den der påpeger at det muligvis aldrig har været hensigten at de nævnte aldre skulle bruges dateringsmæssigt.
Nu sidder der muligvis nogen, som opfatter sig selv som bibeltro og læser med og synes at jeg er lige lovlig hård. Jeg er selv overbevist om at Bibelens ord er sande, men hvis noget ikke stemmer overens, så er det min forståelse, som den er gal med. Måske er min forståelse af skaberværket forkert, måske er min læsning af Bibelen forkert. Det jeg angriber er den manglende ydmyghed omkring egen fejlbarlighed, som kendetegner det, som jeg kalder Bibeltro™ – ikke alle og enhver, der mener Bibelen er sand.
Vi kan ikke undgå at tage noget med ind i teksten, når vi læser i Bibelen, men Gud er foran: Vi har fået fornuften, der gør os i stand til at erkende den logiske struktur, som Gud har skabt alting i og vi har fået skaberværket som selv vidner om Gud, som Paulus udtrykker det:
”Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning.” (Rom. 1,19-20)
Med disse redskaber, så har vi da i det mindste et fundament for at kunne vurdere hvornår vi skal skifte over til den figurative kørebane, så vi ikke risikerer at give os selv kognitiv dissonans i et forsøg på at vise vores troskab til den rene Bibeltro™ bogstavelighed.
[i] https://udfordringen.dk/2022/04/hvordan-skal-vi-forstaa-bibelen-som-guds-ord/ 04-04-2024