Der skal være plads til undren
Indimellem bliver jeg til stadighed overrasket over folks lemfældige omgang med sandhedsbelysning og arbitrære tilskrivning af dunkle motiver til argumenter, som de ikke er enige med, samtidig med at argumenter, som bekræfter en forudindtagelse, tages for gode varer, uden yderligere spørgsmål.
Uanset hvor meget research du laver, hvor mange timer du bruger på at rationalisere over de forskellige kandidaters meninger og afklare hvad, der ville tjene (i dette tilfælde) Europas befolkning bedst, så bliver din stemme aldrig mere værd, end den som er afgivet i total uvidenhed og/eller tilfældighed.
Neurotiske mennesker vil have en tilbøjelighed til at mærke bekymringerne tungere og mere altomfavnende end folk, der er mindre neurotiske. Dvs. At de hverdagsbekymringer der måtte fylde, vil opleves som mere truende og vigtige end hos en partner, der er mindre neurotisk. At forsøge at presse sin partner til at bekymre sig på samme niveau som en selv, hvis vedkommende er mindre neurotisk, vil svare til at forsøge at tvinge en elefant til at klatre i træer. Det kommer ikke til at lykkes tilfredsstillende og, for mig at se, er det udelukkende en opskrift på en miserabel sameksistens.