Anerkender man ikke objektiv moral, så er man samtidig nødt til at acceptere at de mest grusomme begivenheder i historien, ikke er forkerte i sig selv, men derimod blot noget, som man personligt ikke bryder sig om. Der er meget få mennesker, der, hvis de er ærlige, vil sidestille den moralske status af folkemord, med deres mening om smagen af broccoli, men uden objektiv moral, så er begge dele blot en subjektiv holdning, som vi ikke har basis for at rangordne på anden vis end via personlig præference.